bag elskeriet.dk

Inge Loua (f. 1964) er autoriseret psykolog fra Københavns Universitet og har desuden en familieterapeutisk baggrund. Inge har klinisk erfaring med klienter – individuelle, par og grupper – siden 1995.
Inges hovedbeskæftigelse er at lede Minoritetskonsulenterne ApS, som leverer psykologiske undersøgelser, supervision, undervisning m.v. inden for det minoritetsetniske område.

Michael Loua (f. 1959) er uddannet psykomotorisk terapeut (1988) og har suppleret sin grunduddannelse med en mastergrad i kommunikation fra RUC (2005) og en uddannelse som rådgiver i klinisk sexologi v. Dansk Forening for Klinisk Sexologi (2014). Desuden har Michael efteruddannelse i psykomotorisk stress- og traumebehandling v. Jacob Kongshaug (2021). Michael har erfaring fra egen rådgivnings- og behandlerpraksis siden 2013.
Michael underviser i sexologi på Københavns Professionshøjskole og blogger om seksualitet og parforhold på lystentillysten.dk

Læs mere om Inge og Michael

Vores rådgivning og terapi er kink friendly, dvs vi er åbne for seksualitetens mange farver og udtryk, og vi har sproget til at tale om de måske skamfulde drømme og fantasier.

Rådgivning eller terapi

I vores rådgivning får du hjælp til dine spørgsmål om seksualitet evt. i forbindelse med sygdom, og du får redskaber, viden og nye muligheder med hjem.

I vores parterapi får I hjælp til at håndtere parforholdets problemer, herunder seksuelle problemer. I bliver udfordrede til at kende jeres begrænsninger, og får styrket jeres færdigheder som individer og som par. Vi vil se på jeres mål, ønsker, værdier og kommunikation og gennem samtalerne finde nye veje, der fungerer for jer begge.

Læs mere om elskeriets teori og metode